29. september 2009, kl. 23:27
Lad din bolig vise, hvem du er!
Det nordiske look, mode og makeup, internationale hotelmiljøer og latinamerikanske rytmer – stikord for de fire stilretninger i det nye Lady-farvekort fra Jotun.
-Trendbilledet lige nu giver mange muligheder for, at man kan give udtryk for sin helt egen individuelle smag og indrette spændende rum i boligen. I vores nye farvekort har vi valgt at koncentrere os om fire retninger, der alle tager udgangspunkt i dagens trendbillede. En del af Jotuns velkendte, lyse farvenuancer danner basis for de nye og lækre farver, vi har kåret til de mest aktuelle lige nu-, udtaler Jotuns farvechef Lisbeth Larsen.
Det nordiske look
Afslappende, let, befriende og luftigt. Denne trend er inspireret af den skandinaviske natur og bevæger sig gennem de blågrå farver med et modspil af gulgrønne nuancer.
- Farverne er lyse og friske som det unikke nordiske lys. Vi kan fx præsentere "Linblå" - en helt ny blå farve med meget gråt i. Vi tror, at den skandinaviske farvepalet vil blive valgt til mange danske hjem her i efteråret – og især, når de kombineres med nuancer som fx den syrlige, gulgrønne "Bambus". Det giver et virkelig lækkert resultat!
Mode & Make-up
Rosa er basisfarven i den anden stilretning, der er inspireret af makeup, tøj og mode. Egentlig er dette en helt ny stil rent farvemæssigt, men den er meget rigtig i forhold til dagens trendbillede. Den består primært af farver som "Pilates" og "Støvrosa", og i kombination med fx farven "Fjærlett" bliver resultatet helt perfekt.
Paletten består af bløde, sensuelle farver, som skal gøre rummet behageligt at opholde sig i, men selv om rosa er en vigtig farve, afviser Lisbeth Larsen, at trenden er feminin.
-Det mener jeg ikke, for farverne indeholder en passende mængde af gråt, så resultatet bliver ikke for ”piget”. Det er en meget harmonisk trend, som måske nok er lidt anderledes, men også et rigtig godt udgangspunkt for andre stilretninger. Stilen passer både til moderne hjem og til hjem med gamle møbler og andet gammelt interiør -.
Fire mørke vægge
Den tredje stilretning retter blikket mod internationale miljøer og henter inspiration fra klubscener, hoteller og restauranter på de forskellige kontinenter.
– Her er de mere mørke farver fremtrædende, og farverne har fået navne som "Lounge" og "Metropol".
Helt lyse vægge har domineret de danske hjem i mange år, men stadig flere prøver at male en væg eller to i mørkere kontrastfarver. Lisbeth Larsen håber nu, at endnu flere tør tage skridtet fuldt ud og prøve at male flere mørke vægge.
– Man skulle prøve at male alle væggene i samme mørke farve - og så gerne kombineret med lyse møbler eller kraftige, lyse lister. Det er en stil, som en meget trendy person ville vælge!
Frodig lidenskab
Den sidste stilretning i Jotuns nye farvekort har bl.a. hentet inspiration fra farvestrålende drinks og latinamerikanske rytmer.
– Denne trend er en rejse i farver og repræsenterer en ganske frodig livsstil. Farvekortet indeholder bl.a. markedets allersmukkeste røde farve, siger Lisbeth Larsen og hentyder til "Salsa".
– Stilen appellerer til unge mennesker, men passer også godt til etablerede hjem. I denne palet finder vi farver som "Lys Lime, "Grønn Papaya" og "Palmetto".
Hun opfordrer folk, der synes om denne stil, til at prøve de forskellige farver på væggene og til også at fremhæve rummet med stærke farver på møblerne.
– Det vil være en bolig, hvor man finder hede følelser, kreativitet og glæde udtaler hun.
Farverne i de enkelte stilretninger er afstemt efter hinanden og kan alle kombineres med hinanden. Lisbeth Larsen er meget tilfreds med det nye farvekort og tror, at mange vil få stor fornøjelse af de nye farvekombinationer.
For yderligere information, kontakt:
Lundorff BOLIGFARVER på tlf. 97 12 06 25